Gulvafhøvling
Mange blander gulvafhøvling og gulvafslibning sammen- og tror det er helt det samme.
Det er bestemt ikke det samme, læs med her og få indsigt i forskellen på de to typer af gulvbehandling.
Sådan afhøvles et gulv
Gulvafhøvling er særligt velegnet til gulve, der skal ”nulstilles” og som kan tåle en dyb afhøvling, hvor der skrælles træ af.
Det er plankegulve, altså massive gulve.
Maskinen til gulvafhøvling har knive, der skræller overfladen af gulvet dybt – Behandlingen kan benyttes hvis:
Gulvet har meget dybe ridser
- Kraftige misfarvninger
- Skævheder
- Maling og bejdse
- Huller fra f.eks. stiletter
Sådan afhøvles gulvet
Vi begynder med forberedelser, det kan f.eks. være at dykke gamle søm, så de ikke ødelægger maskinens knive, eller afmontering af sandlister og gulvpaneler (så de ikke beskadiges).
Efter aftale kan døre blændes af med tape, så snavs fra afhøvlingen forbliver i det enkelte rum.
Der afhøvles på tværs af gulvet og så langt ud til væggene som muligt.
Efter afhøvling tages alle kanter, så der er et pænt nyafhøvlet gulv helt ud til kanterne.
Et afhøvlet gulv- er aldrig en løs opgave
Når gulvet afhøvles, kommer det til at stå helt åbent og råt.
Det er hverken rart at gå på og bestemt heller ikke nemt at holde.
Derfor skal det efterfølgende afslibes, så overfladen bliver stærk og modstandsdygtig.
Når den er det, kan den så behandles for at opnå holdbarhed – Det kan f.eks. være hvid olie / hvid lak, som er meget populært.
Gulvet bliver med andre ord først afhøvlet, herefter afslebet og til sidst overfladebehandlet.
Derfor er en gulvafhøvling meget dyrere ende end traditionel gulvafslibning med sandpapir.
